Opskrifter og inspiration

KEBABRET MED NAANBRØD

1 Kg Kartofler (forkogt)
3-4 store gulerødder
1-2 porrer
3-4 rød- eller skarlotteløg
6-8 fed hvidløg

ca 1 dl Olivenolie
Salt
Peber

600-800 gram oksefilet skåret i strimler
2 Limefrugter
3-4 dl Yoghurt Naturel.
 
Oksekødet skæres ud i strimler og marineres i yoghurt og saften fra 1 limefrugt i minimum 2-3 timer, inden retten skal tilberedes. Men meget gerne dagen i forvejen.
 
Alle Kartoflerne forkoges og skæres ud i både eller store skiver. Hvidløg hakkes meget groft. Løg pilles og halveres, gulerødder skrælles og skæres i skiver (ca 3mm).  Og ligges i et stålfad (eller andet fad der kan tåle 400 grader, de fleste normale fade sprænger ved ca 350 grader) og blandes rundt med olivenolien og krydres med salt/peber efter smag. Det marinerede kød lægges oven på grøntsagerne.
 
Retten skal have 4-5 minutter ved ca 400 grader i stenovnen.
 
VELBEKOMME!!!

PIZZA

 

 

 

 

Pizzadej

Der er uendeligt mange opskrifter på pizza dej tilgængeligt i diverse kogebøger og websites.

De fleste er simple varianter af almindelig brød dej, hvor kun mængden på mel, vand, sukker, salt og gær varierer. 

Her er et rigig godt bud på en hurtig og god bund:

5 dl koldt vand
ca 20 g gær
Hvis du vil have den rigtig god, kan du erstatte gæren med en klump surdej på størrelse med en knytnæve, og lade dejen hæve natten over.
1 spsk. sukker
600 g mel tipo ’00’
250 g mel, durum-/semolamel, 
0,5 dl olivenolie
ca 20 gram maldon havsalt (eller anden god salt)

Ingredienserne æltes sammen til en ensartet dej, som hæver et lunt sted i mindst en time, eller endnu bedre natten over, i køleskab. (Hvis du vælger at lade dejen hæve natten over, skal du kun anvende ca 5-10 gram gær)

 

 

Fif: Pres dejen ud i et lille lag olivenolie inden du ruller den ud, det vil medvirke til at tomatsovsen har sværere ved at trække ned i dejen, og dermed give en mere sprød bund.

 PATATE FRITLAGT

Tomatsovsen

Den friske:

Hakkede San Marzano tomater, finthakkede forårsløg, 1 knust fed hvidløg og lidt havsalt.

 Den hurtige: 

1 rød- eller skalotteløg
2-3 fed hvidløg
1 frisk tomat 
2 dåser flåede tomater - San Marzano
1 håndfuld frisk basilikum med stængler
(kan bruges tørret, men brug lidt mindre end en håndfuld)
frisk timian (6-8 stængler eller tørret, hvad der kan være mellem tre fingre)
2 små dåser tomatpure
0,5 dl olivenolie
salt
peber

Alle ingredienser blendes sammen i en blender eller med en stavblender.

Olien skal legere tomatsovsen, så den ikke så let trænger ned i bunden under bagningen. Hvis man bruger tørrede krydderier, så kom dem i, efter du har blendet de øvrige ingredienser. Ellers bliver tomatsovsen nemt kedelig og grå.

Smag til med salt og peber.

 Osten

Det er ikke alle pizzaer der skal ost på, men næsten alle. Den mest almindelige type ost er mozzarella ost. Køb den på lage som findes i ethvert supermarked, og skær den i tynde skiver, som ligges ovenpå tomatsaucen. Der er en tendens til at putte for meget ost på. Det er vigtigt der er et godt samspil mellem ost og tomatsauce. Kommer der for meget på, er det samtidigt svært at få en sprød og luftig bund. 

Mozzarallaen kan meget fint kombineres med Parmagiano-Reggiano, eller dens "fætter" Grana Padano. Alternativt andre mere saltholdige oste, vil klæde mozzarellaen rigtig godt, så som Asiago og Pecorino Romano.

Den bedste mozzarella ost er uden tviv den lavet på bøffelmælk, som desværre også er væsentligt dyrere end den almindelige. 

En lys cheddar ost smager er også fremragende at blande med mozzarellaen.

I nogle tilfælde kan frisk cremet ost også være lækkert på pizzaen: Mascapone m.v.

  

Fem gode råd:
  1. Start med at lave små pizzaer (ø20-25cm)
  2. Keep it simple. Undlad for meget fyld. Hold nogle steder fri for topping eller tomat sauce. På denne måde kan bunden bedre blive bagt fra begge sider.
  3. Flyt pizzaen lidt rundt i ovnen, således at fugten bliver frigjort og pizzaen kan optage varme fra de øvrige steen.
  4. Bag pizzaerne hurtigt ved højest mulige temperatur, således at ingredienserne forbliver friske.
  5. Brug gode råvarer. (pris og kvalitet hører sammen)
ZABAI | CVR: DK 33 65 57 89 | Vængetvej 22, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: +45 6131 5588 | info@zabai.dk